mandag, januar 29, 2007

Tilbage igen - dam da daaa! Hurraa!

Kære læser. Det er nu over en måned siden vi sidst publicerede et indlæg (ikke i skoen) her på bloggen. På hele redaktionens vejne skal vi beklage denne inkonsistens, men der har været utroligt travlt med at skrive projekt. Men nu. Nu er vi så endelig tilbage igen og den første post kommer til at lyde således:

Tillykke med eksamen!
Det er med stolthed i skriften at redaktionen her på graven.info kan oplyse at Gruppe 11 bestående af: Thomas Overholt Hansen, Stine Borup Christensen og Thomas Graven Nielsen ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation under temarammen 'kommunikation i og om organisationer' har opnået karakteren 11 for udarbejdelsen af Deres 5. semesters projekt.

Ifølge vores meget pålidelige kilde har hovedformålet med semestret været at sætte den studerende i stand til at foretage analyser af kommunikation i - og om organisationer:

Ved analyse af kommunikation i organisationer forstås analyser, der gennem eksplici­tering og anlæggelse af et eller flere perspektiver på organisatorisk kontekst aktivt søger at medreflektere den organisatoriske konteksts prægning af/betydning for en given kommunikationsudveksling og/eller givne diskursproduktioners indhold og form. Der er tale om kon­tekstperspektiver, der også inkluderer en bestemmelse af kommunikations­deltagernes status og indbyrdes relationer samt de enkelte kommunikations-/diskurs­bidrags mulige sigter.

Ved analyse af kommunikation om organisationer forstås analyser, der vedrører centrale organisationsteoretiske problemstillinger vedrørende arbejde, ledelse og organisering, disses myriadiske artikulationer og/eller andre problemstillinger/temaer, der optræder på virk­somheders dagsorden.

Semestrets læringsmålsætninger:
At introducere den studerende til forskellige begreber om organisatorisk kontekst.
At introducere den studerende til analysestrategier, der muliggør en medrefleksion af den organisatoriske konteksts indflydelse på den interpersonelle kommunikation.
At bibringe den studerende et overblik over og en forståelse for organisations- og ledel­sesteoriens væsentligste diskussioner af spørgsmål om ledelse, organisering og arbejde.

Endnu en gang tillykke gruppe 11 - De bedste hilsner

www.graven.info