Udviddelse af det velkendte begreb 'armsved'

Idag vil jeg gerne proklamere min nye forståelse for begrebet 'armsved'! Ja nemlig ja. Som du sikkert allerede har læst, er jeg begyndt at arbejde som portør og det er faktsik dette job, som har bidraget til denne lidt specielle begrebsudviddelse. En portør har mange forskellige opgaver i løbet af en dag, og én af dem består i at hjælpe syge mennesker op at stå. Det foregår ved, at der står en portør på hver side af patienten. Patienten sidder på sengen, og med en portørarm under begge armhuler bliver han/hun så hjulpet op at stå. Tilsyneladende er der ikke mange dikkedarer forbundet med denne teknik, men da jeg senere på dagen sidder og nyder min frokost i kantinen, bemærker min næse, uundgåeligt, den ramme stank af giftig, daggammel armsved og det er ikke fra min armhule. Næh nej det er skam fra min højre underarm, som jeg ellers havde vasket grundigt med både sprit og sæbe! Jeg vasker/afspritter altid hænder og nogen gange også underarmene hver gang jeg har haft med patienter at gøre, men denne gang skulle det vise sig at en enkelt hånd/underarmsvask inklusiv grundig afspritning ikke var tilstrækkeligt. Som jeg sidder der og mæsker mig i en pragtfuld tallerken med al skins salat og brød daler lysten til at spise mere næsten ned på et nulpunkt. Føj! Jeg skynder mig at spise færdig, mens jeg koncentrerer mig om at abstrahere fra mit nye forståelsesgrundlag. Ved den nærmeste håndvask går jeg igang med at vaske min underarm igen. Spritter af og tørre efter. Det stinker stadig. Lettere frustreret gentager jeg proceduren, men stadig det samme resultat - dog en lille smule formildnet. Jeg gentager proceduren en sidste gang og fortsætter med arbejdet, men lige lidt hjalp det. Inden fyraften
gav jeg armen en ordentlig tur igen, men på vej op af min bagtrappe kunne jeg ikke dy mig for at tage endnu en sniffer til armen. Lugten var der endnu! Ikke i fuld flor, men den var der! Jeg vaskede armen i opvaskemiddel og bagefter i almindelig flydende håndæbe, men helt væk ville den stank ikke. Det var igår, at sveden blev påført og idag, efter have vasket og skrubbet både ved håndvask og i brusebadet hvor jeg også eksperimenterede med en speciel ansigtsvask med små sandskorn i, kan jeg rent faktsik stadig ane dunsten af armsved. Til gengæld kan jeg ikke lige afgøre, hvor vidt det ville være en fordel hvis den pågældende patient, dagen før, havde indtaget en gang madras-karry og af den grund produceret en god gang karrysved i stedet for den klassiske, og måske også lidt kedelige, naturel. Uanset hvad, så lugter min arm stadig en lille smule og det er ikke noget jeg siger for sjov! På trods af at patienten var iført hvid sygehus-t-shirt af kraftig bomuld, er det som om at sveden har ætset sig ned i min arm. Jeg forstår det ikke helt. Måske er huden på underarmen bare mere dsiponeret for at tage imod og indlejre væsker end andre steder på kroppen og derfor også sværre at gøre ren og neutral/velduftende. I såfald kan underarmen karakteriseres som værende mindre dynamisk anlagt end sin overbo armhulen, der er betydeligt mere omstillingsparat, idet den efter min erfaring er langt lettere at rengøre, hvilket jo egentlig er lidt paradoksalt, idet kilden til stanken netop kommer her fra. Det kan også være at der bare er tale om en ekstrem sjælden form for sved. Ja det kan endda være at der et en sygdom. Budene er mange, men jeg stopper her og lader dette lille mysterie forblive i det uvisse.TGN
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home