På 100,75 kr. tak

Ja jeg bliver stadig forundret når jeg ydmygt forsøger at hæve hele 100 kr. i en kiosk, på en tankstation eller hvor det nu lige er. Steder som disse lader nemlig ikke folk og fæ hæve frit på deres dankort. ”Nej – du skal købe noget!” sagde tankpasseren(inden) i dette tilfælde en ung asiatisk pige (hmm er det virkelig betegnelsen nu om dage – ja altså tankpasser? Det er vel et begreb, som efterhånden er ved at være en smule passé, forældet, ikke up to date og hvad det nu ellers hedder. Jeg antager, at det stammer fra en svunden tid hvor tankpasseren, som ofte også var indehaveren af tankstationen, rent faktisk stod ude ved benzintanken og fyldte benzin på kundernes automobiler. Lidt a la det lille Duplo tankstationssæt fra Lego, som har underholdt mig i mange timer da jeg var dreng. Men sådan er det ikke længere – det med tankpasserfunktionen. Jeg ved ikke med andre steder i verden, men mig bekendt findes fænomenet ikke her i Danmark. Men mon ikke at servicen stadig forekommer flere steder rundt omkring i verden. Thailand for eksempel. Ja eller et andet sted selvfølgelig. Det er nok mere sandsynligt.)

Nå nok om det. Jeg står inde på Shell og er i syv sind. Jeg kan ikke hæve 100 kr. uden videre! For saturn da også! Hva´gør jeg nu? Som altid - jeg bevæger mig over til bland selv slikket og denne gang blev det en rød M&M´s. HerligtJ Men hold da op hvor kunne tøsebarnet se fornærmet ud da jeg, næsten stolt, nærmede mig kasseapparatet. Ja som om jeg valgte en rød M&M´s bare for at generer hende. Med bestemt stemme sagde hun ”den skal altså vejes”. Ja det er helt fint sagde jeg og med med M&M´sen i udstrakt arm gik jeg frem mod hende, men med sit vrængende og næsten overtalende ”skal-du-ikke-have-en-pose-eller-skal-den-bare-ligge-på-vægten-uden-noget?” fik hun mig overbevist. Jeg tænkte ved mig selv, at dette pragtindkøb af en lækkerbisken stykke slik ikke skulle besudles ved at passere gennem hendes fingre og derefter over på en beskidt og bulet slikvægt. Jeg putter den ned i en slikpose og afleverer posen. Og nu kommer det alle bedste ved denne lille anekdote. Minsandten om ikke dette meget lille stykke slik skulle koste 75 øre! I et kort sekund skulle lige til at brokke mig, men kommer da i tanker om at også posen vejer sin vægt i papir. Jo det skal nok passe når man plusser alt sammen, men helt ærlig! Det er sgu lidt absurd at skulle igennem sådan en procedure når det alligevel, trods alt kun drejer sig om sølle 75 øre. Men okay. Jeg kan da godt se, at der ligger en subtil salgsstrategi bag denne sindrige regel, som tvinger kunden til at købe noget. Hvad som helst. Bare ét eller andet. Du skal! Sådan er det bare. Jeg tog den på 100,75 kr. og med et smil sagde jeg god søndag.

TGN